Norske oliearbejdere truer med strejke
Mere end 150 norske oliearbejdere organiseret i to fagforeninger truer med at gå i strejke fra den 27. juni, hvis arbejdsgiverne ikke godkender deres arbejds- og lønkrav. Træder strejken i kraft kan den lamme mere end 20 norske olieplatforme og installationer.
Forhandlinger mellem arbejdsgiverne og medlemmer af fagforeningerne Industri Energi og SAFE brød sammen i sidste uge. Det skete med henvisning til, at der er for langt mellem parternes forventninger til de kommende lønstigninger.
De fleste platforme der vil blive berørt af en mulig konflikt tilhører Equinor.
I sidste uge lykkedes det i sidste øjeblik at indgå et forlig mellem oliesektorens arbejdsgivere og medlemmer af Lederne.
Redaktionen