Ny havnedirektør i Frederikshavn
Som et led i et glidende generationsskifte på Frederikshavn Havn, tiltræder den nuværende viceadministrerende direktør Mikkel Seedorff Sørensen pr. 1. april 2012 som administrerende direktør for havnen.
Havnens nuværende adm. direktør, Preben Reinholt, fortsætter sin tilknytning til Havnen som projektdirektør med ansvar for havneudvidelsesprojektet og færgehavnsprojektet.
Reinholt skal også færdiggørelse at et projektoplæg for et digitalt oplevelses center i Frederikshavn, som forventes at kunne trække et betydeligt antal gæster til byen.
Meddelelsen om generationsskiftet blev givet på havnens generalforsamling der fandt sted onsdag aften.
Kilde: Frederikshavn Havn