Ny motor til hurtigfærge fundet
Det er lykkedes at finde en motor i Storbritannien, der ventes at passe til hurtigfærgen Lilleøre, der siden den 17. august har ligget stille i Grenå med en defekt motor.
Teknikkere rejser nu hurtigst muligt til Storbritannien for at se og teste motoren. Forløber testen positivt, vil motoren blive fragtet til Grenå hvor en montering af den allerede kan begynde i næste uge.
Mens hurtigfærgen har ligget uvirksom hen, har pendlere været henvist til at tage den traditionelle færge mellem Hou og Samsø.
Samsø Rederi er ejet af Samsø Kommune.
-mauh