Nye kontrakter til Esvagt-skibe
Esvagt har indgået en række kontraktforlængelser og nye aftaler med samarbejdspartnere i Nordsøen. Ændringerne betyder, at flere af Esvagts skibe har fået nye opgaver for den kommende tid
Esvagt Sigma har arbejdet for olieselskabet EnQuest i britisk sektor ud for Aberdeen i godt et år, og det skal Esvagt Sigma blive ved med en rum tid endnu. Kontrakten er blevet forlænget med 450 dage fra januar. Opgaven er stand by, og arbejdsstedet er tættere på dansk sektor.
Esvagt har fået tildelt nye langttidskontrakter for 2 standby skibe (gruppe-3). Det betyder, at rederiet indtil den 31. juli 2013 nu har 4 standby skibe på langtidskontrakter til Mærsk Olie og Gas. Derudover er Esvagt Preserver på charter som serviceskib - den kontrakt løber til den 31. juli 2012 med yderligere 1 års option.
PA Ressources efterforsker olie- og gasforekomster med to boringer på dansk sektor. Det er boreriggen Ensco 70, der har foretaget boringerne, der har de eventyrlige navne: Little John og Brother Tuck. Esvagt Preventer lå ved riggen som standby. Noreco har i februar planlagt efterforskningsboringer i dansk sektor, og Esvagt er hyret ind til at levere vagtskib imens. Det bliver Esvagt Echo der varetager opgaven.
Esvagt Promotor har fra begyndelsen af december haft job på hollandsk sektor, hvor Glomar Shipmanagement havde brug for assistance. Esvagt Promotor var hyret ind for fire uger og var derfor certificeret til hollandsk standby. Den Helder var havn for besætningsskift.
Kilde: ESVAGT-Nyt