Nye regler for håndterer farligt gods
FN's søfartsorganisation IMO har besluttet, at også personer i landfaciliteter, der har direkte indflydelse på en sikker transport af farligt gods på skibe, skal uddannes hertil. Derfor træder der fra årsskiftet en revideret udgave af de internationale regler om søtransport af farligt gods i kraft.
I den forbindelse er der kommet klare regler for, at landbaseret personel, som er direkte involveret i planlægning og forberedelse af farligt gods transporteret ad søvejen, skal have en sikkerhedsuddannelse. Uddannelseskravet er afstedkommet af en række ulykker, hvor en medvirkende årsag har været mangelfuld deklarering, pakning, mærkning, håndtering m.v.
Uddannelsen skal omfatte kendskab til de generelle regler for sikker søtransport af farligt gods og de specifikke sikkerhedsregler, som den enkelte håndterer med henblik herpå. I de nye regler er der også en anbefaling, der opfordrer til, at alle relevante personer gennemgår sikkerhedstræning i risici forbundet med farlige produkter, sikker håndtering og optræden i nødsituationer.
Kravene til u ddannelse er fastlagt i IMDG-kodens kapitel 1.3, hvoraf det fremgår, at der er tale om personel:
¬som tilbyder farligt gods transporter;
er med til at deklarere farligt gods;
pakker farligt gods;
eller i øvrigt håndterer farligt gods, herunder forbereder lastplanlægning af skibet.
Kapitlet indeholder tillige anbefalinger for træningsbehov i forskellige jobfunktioner.
Det er virksomhedens ansvar, at berørte medarbejdere har gennemgået uddannelsen. Der er ikke fastlagt krav til uddannelsens varighed, da det vil afhænge af virksomhedens operationer og den berørte persons arbejdsopgaver.
Virksomheden og medarbejderen skal opbevare oplysninger om træningsforløbet med henblik på, at denne dokumentation - efter anmodning - kan forelægges tilsynsmyndigheden.
Kilde: Søfartsstyrelsen