Nyt indkøbsselskab vil sikre billigere priser
Et nyt indkøbsselskab vil gøre det billigere for redere at købe et bredt udvalg af skibsforsyninger. Bag det nye selskab, GenPro, står Bernhard Schulte Shipmanagement og Columbia Shipmanagement, der tilsammen driver shipmanagement på 800 skibe.
“Vi tror på, at GenPro vil forandre den måde, globale indkøb bliver leveret på til skibsredere på internationalt plan og med tiden blive en ny overbevisende faktor i industrien. Begge selskaber udnytter deres forbindelser i industrien og relationer til redere og vi tror, at dette er noget, de vil tage godt i mod,” siger Ian Beveridge, CEO i Bernhard Schulte Shipmanagement i en pressemeddelse.
GenPro
vil tjene penge ved at opkræve et “mæglergebyr”, der er aftalt med og betalt af leverandørerne. Selskabet vil forhandle volumenrabatter hos leverandørerne, der fuldt ud skal komme GenPro´s kunder til gode, skriver selskaberne.
Offentliggørelsen af det nye indkøbsselskab kommer i kølvandet på nyheden om, at danske Wrist Ship Supply har indgået en aftale om sammenlægning med Klevenberg Shipping Center. En transaktion, der dog forudsætter tilladelse fra de relevante konkurrencemyndigheder.
Kilde: Bernhard Schulte Management