Oasis of the Seas under broen kl. 21.30
Det nybyggede krydstogtskib, Oasis of the Seas, sejler ifølge planen op gennem Storebælt og under Storebæltsbroen, lørdag den 31. oktober kl. 21.30. Både bro og krydstogtskib vil være fuldt oplyste.
Der ventes at blive et stort fremmøde på begge sider at bæltet, når det 360 meter lange, 64 meter brede og 72 meter høje krydstogtskib skal passere under Storebæltsbroen lørdag aften.
Den højest tilladte gennemsejlingshøjde under broen er 65 meter. For at nå derned, er færgen udstyret med særlige teleskopskorstene, der er i stand til reducere skorstenenes højde med omkring syv meter.
For at skaffe ekstra luft mellem skib og bro vil krydstogtskibet passere under broen med den højest tilladte hastighed på 20 knob.
Det sker i et forsøg på at udnytte den såkaldte squat-effekt, der presser skibe længere ned i vandet ved højere fart.
Med et prisskilt på 8 milliarder kroner, er ejerne nok også for ømskindede til at løbe en risiko, når det nye luksusskib skal under broen.
Kilde: BT.dk