Offentlig støtte til havvind fortsat nødvendig
I de senere år har konkurrencen på markedet for havvind været så hård, at bl.a Ørsted og svenske Vattenfald har kastet sig ud i nye projekter, der ikke modtager offentlig støtte. De såkalte nul-bud. Men der vil fortsat være behov for støtte til nogle typer havvind-projekter, mener Equinor-chef.
“Jeg tror bestemt, at vi kan levere uden subsidier, men det afhænger af projektet. Havbundsforholdene, vanddybden, vindforholdene, afstanden fra kysten og elnettet, sagde Halvor Hoen Hersleth, der er ansvarlig for driften af Equinors, det tidligere Statoils, flydende havvindmøllepark, Hywind Scotland, under en debat på Global Wind konferencen, der afholdes i Manchester tirsdag og onsdag.
“Hvis det er på plads og velfungerende, så kan man selvfølgelig levere det uden subsidier.”
Men Equinor-chefen mener dog, at der fortsat er brug for støtte til havvind i de kommende år, mens havvindindustrien modnes endnu mere.
Kilde: Ritzau/Nordnet.