Ørsted betaler 125 mio. dollar i erstatning
Ørsted har indgået en aftale med New Jersey Board of Public Utilities om betaling af en erstatning på 125 millioner dollar, efter at Ørsted i november sidste år besluttede at trække sig fra to planlagt havvindmølleparker Ocean Wind 1 og 2.
Ørsted begrundede nedlukningen af de to havvindmølleparker, de første i New Jersey, med forsinkelser hos leverandører, som havde påvirket tidsplanen og ført til betydelig forsinkelse af projektet. Samtidig have Ørsted ændret sit syn på visse forudsætninger, herunder realisering af tax credits og timingen af og sandsynligheden for at opnå endelige byggetilladelser. Endelig havde stigninger i de lange renter i USA yderligere forringet business casen.
Nedlukningen af de to projekter bidrog til en samlet nedskrivning på 28,4 mia. kr., som Ørsted annoncerede samme dag.
I en meddelelse skriver New Jersey Board of Public Utilities, at erstatningen vil blive anvendt til nye projekter indenfor alternativ energi.
Det fremgår ikke om Ørsted nu kan tilbageføre en del af de nedskrivninger, der blev annonceret i november sidste år.
-mauh