Østergaard overlader toppost til sin datter
Den fynske oliemilliardær Torben Østergaard-Nielsen træder ned fra posten som CEO i familieimperiet USTC, der bl.a. ejer verdens største bunker-leverandør, Bunker Holding, og overtopposten til sin ældste datter, 38-årige Nina Østergaard-Nielsen, skriver Børsen.
Nina Østergaard-Borris afløser din far som topchef for USTC-koncernen. Foto: UTSC.
Generationsskiftet i koncernen, der hører til blandt de største virksomheder i Danmark målt på omsætning, er blev nøje planlagt og diskuteret i familien. For et par år siden blev det første skridt taget, da Torben Østergaard-Nielsen overdrog to tredjedele af sit livsværk til sine to døtre, mens han selv beholdt den sidste tredjedel og fortsat sidder på de bestemmende A-aktier.
Nu tager han så et afgørende skridt ved at overlade CEO-posten til sin datter.
“Jeg er stolt og ydmyg over den tillid, familien viser mig, og jeg glæder mig enormt meget til at tage hul på opgaven. Beslutningen har selvfølgelig krævet, at min far følte sig tryg ved, at jeg kunne løfte opgaven på familiens vegne, så da han meddelte sin beslutning om, at tiden var inde, var det en stor forløsning for mig,” siger 38-årige Nina Østergaard Borris til Børsen.
Nina Østergaard Borris har siden 2020 været en del af topledelsen i USTC, der med en omsætning i 2020/21 på 66,4 mia. kr. hører til blandt de ti største virksomheder i Danmark.
Torben Østergaard-Nielsens anden datter, Mia Østergaard Rechnitzer, er i forbindelse med skiftet blevet en del af direktionen, hvor hun får ansvar for corporate governanace.
Og han er overbevist om, at de to døtre nok skal klare opgaven med at drive den familieejede koncern videre.
“Det er klart, at det kræver noget særligt at tage ansvaret som topleder på sig, men jeg ville ikke give tøjlerne for den daglige drift af USTC til Nina og Mia, hvis jeg ikke følte, at de var klar til at påtage sig det. De har begge viljen og evnerne og ikke mindst en utrolig dedikation, som er altafgørende for at lykkes i den type topstillinger,” siger Torben Østergaard-Nielsen til Børsen.
Selv er Nina Østergaard-Nielsen ikke i tvivl om, at hun kan klare opgaven:
“Jeg har været medlem af ledelsen i nogle år, jeg har kørt med nogle meget store projekter, herunder store opkøb. Jeg mener egentlig helt ærligt, at jeg er den stærkeste til at sidde i den her position, fordi jeg både har passionen for virksomheden og en trackrecord, hvor jeg har bevist, at jeg godt kan,” siger hun til Børsen.
Torben Østergaard-Nielsen bliver i fremtiden arbejdende bestyrelsesformand i selskabet, der har gjort ham til en af Danmarks rigeste med en formue på anslået 22,9 mia. kr., vurderede Økonomisk Ugebrev i 2021.
Kilde: Børsen