Politiet stopper efterforskningen af Nord Stream sprængningerne
Der er ikke det fornødne grundlag for at forfølge en straffesag i Danmark i forbindelse med sprængningerne af Nord Stream 1 og 2 og derfor indstilles den strafferetslige efterforskning, skriver Københavns Politi og PET i en fælles pressemeddelelse.
Dansk politi og PET dropper nu al videre efterforskning af årsagen til sprængningerne af Nord Stream 1 og 2 i september 2022 i Østersøen øst for Bornholm.
Der har været tale om en kompliceret og omfattende efterforskning.
“Myndighederne kan på baggrund af efterforskningen konkludere, at der var tale om forsætlig sabotage af gasledningerne. Det er samtidig vurderingen, at der ikke er det fornødne grundlag for at forfølge en straffesag i Danmark,” hedder det i pressemeddelelsen som baggrunden for indstillingen af den strafferetlige efterforskning.
Dermed følger politiet i Danmark i kølvandet på de svenske myndigheder, der også har droppet videre efterforskning.
Efterforskningen af sprængningerne fortsætter dog i Tyskland, hvor det tyske forbundspoliti efterforsker spor fundet på lystyachten Andromeda, der betegnes som tyskernes bedste spor i sagen.
Sporerne skal sammenlignes med dem, som det tyske politi fandt på lystyacten Andromeda, der fortsat er tyskernes bedste spor i sagen.
Sejlskibet blev - ifølge de tyske myndigheder - sandsynligvis lejet af en ukrainsk statsborger i september 2022 og foretog en tre uger lang sejlads i Østersøen op til sprængningen. Tyskerne har mistanke om, at besætningen på fem mænd og en kvinde kan have været et dykkerhold, der placerede sprængstoffet på Nordstream-rørerne.
-emte