Redningsbåd testes: Sejles direkte op på stranden med 36 knob
Der overlades ikke noget til tilfældighederne, når mandskabet på Nr. Vorupør Redningsstation skal afprøve nyt grej. Heller ikke selvom det er en midlertidig bådløsning. Se selv i videoen i historien.
"Ja, det gjaldt om at holde fast, da vi ramte stranden, men alt gik fint. Vi har ikke fået båden hertil endnu, men nu ved vi, at den virker. Der skal ikke laves noget om på den. Den er led i en større rokade. Redningsstationen i Sæby har fået en ny FRB båd, men den har ikke fået farttilladelse endnu. Når det sker, overtager Hanstholm Sæbys 'FRB11', hvorefter vi får overladt Hanstholms 'LRB22', siger Benny Bak, leder af Nr. Vorupør Redningsstation til Nordjyske.
Bytteriet kan slutte, når Nr. Vorupør Redningsstation får en nybygget redningsbåd, som den redningsstationen i Sæby ventes at kunne tage i brug i slutningen af 2024. Hvornår der kommer en ny i Nr. Vorupør, er der foreløbig ingen oplysninger om.
-emte