Relyon Nutec solgt til Abu Dhabi
En af de mest kendte offshore virksomheder i Esbjerg, Relyon Nutec, er af kapitalfonden Polaris solgt til Mubadala Investment Company i Abu Dhabi. Relyon Nutec er specialiseret i sikkerhedsløsninger til offshorebranchen, og driver bl.a. den gamle brandskole i Esbjerg.
“Vi har været glade for partnerskabet med ledelsesteamet, og vi er meget tilfredse med den stærke udvikling og de gode vækstudsigter for Relyon Nutec under Mubadala Capitals ejerskab”, siger Henrik Bonnerup, partner i Polaris, til JydskeVestkysten.
Salgsprisen er ikke offentliggjort, men dagbladet Børsen har tidligere anslået, at Relyon Nutec har en værdi på mellem 2.5 og 3 milliarder kroner.
Relyon Nutec, der engang var ejet af Falck, driver 36 træningscentre fordelt over det meste af verden, og har godt 1000 ansatte.
-mauh