Ro-Ro slår hul i ballasttank ved kollission
Ro-ro fragtfærgen Sixtine slap ikke uskadt fra et sammenstød med en bro på vej ind i havnen i Rotterdam onsdag morgen. Videoen af uheldet viser, hvordan skibet først rammer træbeklædningen på broen, hvorefter vandet fosser ud fra en ballasttank i skibets styrbords side.
Sixtine sejler på ruten Hull-Rotterdam og det var formentlig stærk vind, der fik færgen til at ramme kajanlægget, da det var på vej i havn. Det skete, selvom skibet blev assisteret af en eller flere slæbebåde.
Det Malta-flagede skib på godt 50.000 bt. lå torsdag morgen fortsat i havnen i Rotterdam.
Kilde: FleetMon.