Rohde Nielsen afslutter stort projekt
KORT NYT: Rederiet Rohde Nielsen har netop afsluttet et stort kystbevaringsprojekt i Holland. Hele seks af rederiets skibe var involveret i projektet, der blev gennemført for det hollandske Rijkswaterstaat, der har ansvaret for de hollandske vandveje og kyster.
Foto: Rhode Nielsen.
Projektet omfattede kystsikring ved øen Vlieland, hvor der blev tilført 1.840.000 m3 sand, og to genopretningsprojekter, hvor der blev føjet 1.450.000 m3 og 920.000 m3 sand til strande på hhv. Goeree og Schouwen.
Ask R, Embla R, Njord R, Trud R, Magni R og Idun R deltog i arbejdet.
Redaktionen