Rusland truer Norge og Færøerne
Rusland truer nu med at opsige fiskeriaftalen med Norge, hvis ikke nordmændene giver russiske fiskefartøjer adgang til at blive vedligeholdt og repareret i den norske havneby Harstad. Men det vil Norge ikke høre tale om.
Den russiske trussel kommer samtidig med, at Rusland truer med et forbud mod import af færøske fisk, hvis færingerne fastholder de begrænsninger i russiske skibes anløb af færøske havne, som den færøske regering indførte i juli, som en reaktion på det russiske angreb på Ukraine.
Fiskeriaftalen med Rusland har været meget lukrativ for Norge, mens eksporten af fisk til Rusland er endnu vigtigere for den færøske økonomi.
Formelt set er det ikke den russiske regering, men landets fiskeristyrelse, der ude med riven efter de to lande.
-mauh