Sabotage-mistænkt norsk skib frigivet
Det norske palleskib Silver Dania forlod lørdag morgen havnen i Tromsø, hvor det siden torsdag har været tilbageholdt af de norske myndigheder, mistænkt for at være indblandet i sabotage begået søndag i sidste uge mod et undersøisk datakabel mellem Sverige og Letland.
”Troms politidistrikt har nu gennemført en række nødvendige efterforskningsskridt og sikret os det vi anser som nødvendigt, med henblik på den anmodning vi har modtaget fra Letland. Efterforskningen fortsætter, men vi ser ingen grund til at skibet skal forblive i Tromsø”, siger politiadvokat Ronny Jørgensen fra Troms politidistrikt.
”Der er ikke gjort fund der knytter skibet til handlingen”, siger Ronny Jørgensen.
Silver Dania fortsætter nu sin sejlads mod Murmansk, hvortil den ventes at ankomme søndag eftermiddag.
Silver Dania, der er norsk ejet, men har russisk besætning, blev sent torsdag opbragt af kystvagtskibet KV Bison, og eskorteret til Tromsø.
Skibet, der sejler mellem Sankt Petersborg og Murmansk, er ejet af det norske rederi Silver Sea, der opererer 14 skibe.
-mauh