SDK Shipping køber tre Esbjerg-selskaber
Shipping- og logistikvirksomheden SDK Shipping A/S køber virksomhederne Niels Winther Maritime, Juhl & Ehrhorn samt Esdan-Stevedoring, der alle har base i Esbjerg. SDK-gruppen cementerer dermed sin position som en væsentlig aktør i Skandinavien.
SDK Shipping bliver nu også repræsenteret i Esbjerg med eget kontor..
De tre virksomheder, der har alle kerneforretninger inden for blandt andet agentur, befragtning og stevedoring, og giver nu SDK Shipping A/S en repræsentation på Esbjerg Havn, som selskabet længe har ønsket.
”Vi skulle ikke bruge lang tid på at overveje det, da muligheden opstod. Alle 3 selskaber har et utrolig godt renommé i markedet og kernekompetencer, der passer perfekt ind i SDK. Vi har gennem de seneste år ofte haft opgaver på Esbjerg Havn, men har følt vi burde være repræsenteret med eget kontor for at kunne udvikle vores forretning i området yderligere,” siger udtaler Søren Gran Hansen, adm. dir. i SDK-gruppen i en pressemeddelelse.
SDK Shipping skaffede sig i december i fjor repræsentation på Fyn, da selskabet overtog agency, befragtning & stevedore virksomheden G. Sunesen og Stevedoren i Odense.
SDK-gruppen faciliterer samtlige aktiviteter indenfor shipping, logistik og chartering samt services til cruiseindustrien via gruppens 25 egne kontorer.
Kilde: SDK Shipping A/S