Skudkampe tæt på de danske gidsler
Der fandt torsdag en voldsom ildkamp sted mellem pirater og sikkerhedsstyrker fra den somaliske Puntland region. Mindst seks soldater, tre pirater og en civil meldes at have mistet livet. Den danske familie, der er gidsler hos piraterne, meldes uskadte
"Gidslerne er i sikkerhed, og de er stadig i vores hænder", siger en pirat ved navn Bile Hussein til nyhedsbureauet AP.
Det er modstridende meldinger om, hvad der udløste ildkampen. Flere kilder siger, at der var tale om et mislykket forsøg på at befri de danske gidsler. Andre kilder oplyser, at kampene startede, da sikkerhedsstyrkerne ville forhindre en større gruppe pirater i at slutte sig til de pirater der holder danskerne som gidsler.
Kampene fandt angivelig sted 10 kilometer fra det sted, hvor den danske familie befinder sig.
Kilder: eb,dk, TV2/ Nyhederne, AP