Slæbebåd gør klar til bjærgning af Scanlark
Slæbebåden Baltsund, der tilhører NW Towage, ligger lige nu i Koldby Kås havn og gør klar til et forsøg på at trække coasteren Scanlark af grunden ved Vesterløkken, nord for Koldby Kås. Her gik skibet på grund tidligt torsdag morgen.
Besætningen på Baltsund har bl.a. brugt weekenden på at måle vanddybder omkring og tæt på coasteren, der ligger få meter fra kysten.
Forventningen er, at der vi blive gjort forsøg på at trække Scanlark, der er indregistreret i St Vincent Grenadines, fri i løbet af mandagen.
Det 1.555 DWT store fragtskib var undervejs fra Aabenraa til Aarhus, da det af ukendte årsager fastholdt en kurs, der blev lagt efter at skibet var passeret syd om Endelave.
Østjyllands Politi har været om bord på det grundstødte og konstateret, at ingen af de seks besætningsmedlemmer var berusede da skibet gik på grund.
Redaktionen