Smyril Line overskud på 122 mio. kr.
Det færøske rederi Smyril Line kom ud af 2023 med et overskud på 122 millioner kroner, tær på en fordobling i forhold til overskuddet på 77 millioner kroner i 2022. Rederiet ser optimistisk på resultatet for indeværende år.
Rederiet, der sejler med passagerer og gods i Nordatlanten og til Danmark og Holland, beskæftiger 595 personer - hvilket svarer til 1 procent af Færøernes samlede befolkning.
I sidste måned meddelte Smyril Line, at det har indgået en aftale med CIMC Raffles skibsværftet i Kina om at bygge to nye, 190 meter lange RoRo skibe med en kapacitet på hver 3.300 lane meter. De nye skibe leveres i 2026.
Sidste år købte rederiet RoRo skibet Glyvursnes, der sejler mellem Tórshavn, Þórlakshöfn og Hirtshals.
-mauh