Smyril Line sælger to fragtskibe
Det færøske rederi Smyril Line har besluttet at sælge to af rederiets fragtskibe, Eystnes og Hvítanes. De to skibe har været en central del af rederiets flåde siden anskaffelsen i 2015, med særlig fokus på at sejle fisk til det russiske marked.
Denne handel har krigen mod Ukraine nu sat en stopper for, og samtidig nærmer skibene sig en alder på 45 år, og derfor giver det ikke mening at ombygge dem til nye formål. Begge skibe udbydes nu til salg.
Som en konsekvens af frasalget har 36 medarbejedere modtaget en opsigelse.
Smyril Line vil fremover fokusere på passagertransport og fragtfart om bord på ro-ro skibe. Rederiet har de seneste år investeret store beløb i netop denne type skibe.
-mauh