Solstad får kontrakt til Norce Endeavour
Norske Solstad Offshore ASA har fået en flerårig kontrakt med Chevron Offshore (Thailand) Ltd om brug af kran- og rørlægningsfartøjet DLB Norce Endeavour i forbindelse med Chevrons offshore installations- og byggeprogram.
DLB Norce Endeavour skal installere adskillige nye brøndhoved platforme og undersøiske rørledninger for Chevron i Gulf of Thailand med begyndelse i 2016, og kontrakten vil have en varighed på fire år med mulighed for tre etårige optioner.
Antal brøndhoved platforme og rørledninger, som skal installeres i de følgende år er ikke fastsat, og det vil variere alt efter olieselskabets produktionskrav og operationer. Solstad Offshore skal i forbindelse med kontrakten levere projektledelse, indkøb og logistik til støtte for installations- og byggearbejdet.
Kilde: Solstad Offshore