Sømand hårdt såret under Houthi-angreb
En sømand om bord på en ukrainsk bulkcarrier blev torsdag hårdt såret, da skibet blev angrebet af mindst to missiler affyret fra Houthi-kontrolleret område i Yemen. Skibet er fredag morgen fortsat i brand.
Den sårede sømand blev af en amerikansk helikopter overført til behandling om bord på et nærtliggende krigsskib, mens besætningen kæmpede for at få ilden under kontrol.
MV Verbena, der er indregistreret i Palaua og polsk drevet, var undervejs fra Malaysia til Italien med en last bestående af tømmer, da det blev ramt af missiler på en position 129 sømil øst for Yemen.
De mange angreb på den civile skibstrafik i Det Røde Hav har ført til, at skibstrafikken i området er faldet 90 procent siden angrebene begyndte.
-mauh