Statoil opjusterer Sverdrup-forventninger
Statoil AS (Statoil) har udsendt en opdatering i forhold til Johan Sverdrup projektet, hvoraf Maersk Oil ejer 8,44 procent. Opdateringen er positiv i forhold til både kravet til finansiering, den ventede produktion samt feltets reserver.
”Det har længe været mit synspunkt, at dette verdensklasseprojekt vil fortsætte med at vise forbedringer med hensyn til ressource, pris og værdi, som tiden skrider frem. Jeg er specielt glad for at se håndgribelige beviser på dette i Statoils seneste meddelelse”, siger Alex Schneiter, CEO og formand for Lundin Petroleum, der ejer 22,6 procent af feltet.
Forventningerne til investeringerne i fase 1 sænkes fra 108,5 milliarder NOK til 99 milliarder. Behovet for kapital til fase1 og 2 sænkes fra 160-190 milliarder Nok til 140-170 milliarder.
Produktionen i fase 1 fastholdes på 440.000 tønder olieækvivalenter pr. dag, bopd. Den samlede produktion i fase 1 og 2 opjusteres fra et interval på 550.000- 650.000 bopd til nu 660.000 bopd.
De samlede udvindelige reserver i feltet opjusteres fra 1,65-3,0 milliarder boe til 1,9-3,0 milliarder boe. Samtidig ventes det nu, at produktionsprisen for hele Johan Sverdrup feltet vil blive under 30 dollar pr, boe mod tidligere forventet omkring 30 dollar.For første fase ligger breakeven under 25 dollar.
Statoil opjusterer
værdien af oliefeltet, efter der er opnået enighed om at udvide produktionskapaciteten med en ekstra produktionsplatform.
Lundin Norway har en andel på 22,6 procent i Johan Sverdrup. Statoil er operatør med 40,0267 procent, og de resterende partnere er Maersk Oil med 8,44 procent, PETORO med 17,36 procent og Det norske Oljeselskap med 11,5733 procent.
Kilde: Lundin Petroleum