Stena Line lancerer ny færgerute
Stena Line starter i midten af februar næste år en fragtrute på Det Irske Hav mellem Dublin og Birkenhead. Ruten vil i første omgang råde over et enkelt skib, som afgår fra Dublin om morgenen og sejler retur fra Birkenhead om aftenen.
Stena Line Dublin. Foto: Stena line
"Med lanceringen af vores nye fragtrute mellem Dublin og Birkenhead sikrer vi en vigtig handelsrute i korridoren mellem Storbritannien og Irland, og styrker vores position på Det Irske Hav yderligere", siger Niclas Mårtensson, CEO i Stena Line.
Stena Line sejler allerede fra Dublin Port og Birkenhead, og den nye service vil supplere de eksisterende ruter fra Dublin til Holyhead og Belfast til Liverpool. Selskabet er i øjeblikket ved at vurdere, hvilke muligheder der i forhold til indsættelse af skibe på ruten.
Ruten bliver Stena Lines syvende rute i Det Irske Hav ud over Belfast - Cairnryan, Belfast - Heysham, Belfast - Liverpool, Dublin - Holyhead, Rosslare - Fishguard og Rosslare - Cherbourg.
Stena Line er et af Europas førende færgeselskaber, der transporterer 6,5 millioner passagerer med 39 skibe på 17 ruter i Nordeuropa og sejler 27.000 ture hvert år.
-mauh