Stor havmiljøøvelse i Vadehavet
I dag tirsdag den 17. juni og onsdag den 18. juni afholder en række danske myndigheder i samarbejde med tyske og hollandske myndigheder en havmiljøøvelse ud for Rømø og den tysk ø Sild.
Øvelsen er startet ved middagstid tirsdag. Den simulerer, at et udslip af olie driver ind mod land i både dansk og tysk område , det vil sige ved Tønder samt syd for grænsen.
I øvelsen deltager tre danske miljøskibe og et dansk miljøovervågningsfly samt fartøjer fra marinehjemmeværnet og en patruljebåd fra Søværnet. Desuden deltager et tysk miljøskib, to hollandske miljøskibe og et hollandsk miljøovervågningsfly, samt
Bundesanstalt Technisches Hilfwerk, der svarer til Beredskabsstyrelsen og delstaten Slesvig-Holsten.
Koordineringen af indsatsen, både på land og til havs, vil blive trænet under øvelsen.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi