Stor interesse for at købe Norden aktier
KORT NYT: Norden meddelte fredag morgen Københavns Fondsbørs OMX, at selskabet af SEB Enskilda er blevet orienteret om, at salget af den aktiepost på mere end 10 procent af rederiets aktier, der blev sat til salg af en storaktionær tirsdag, allerede er overtegnet.
Det er det norske Kristiansands Tankrederi der har valgt at sætte halvdelen af sin aktiepost på 21,5 procent af aktierne i Norden til salg, via en særlig procedure - Accelerated Book-built Offering styret af SEB Enskilda.
Dermed har mere end 10 procent af rederiets aktier allerede fundet en ny ejer.
Kilde: Norden