Svær bjærgning af Umoe Ventus
Det er sværere end forventet at bjærge resterne af det udbrændte vrag af offshore-fartøjet Umoe Ventus, der siden branden lillejuleaftensdag sidste år har ligget på havbunden tæt på land ved Bagenkop. Vraget er fyldt med sand, så der er svært at håndtere. Det lykkedes dog fredag aften.
”Der er ikke noget nyt, men håbet er, at det kan lykkes fredag aften. Det er utroligt vigtigt, at stropperne sidder præcist, fordi det gælder om, at tyngdepunktet er korrekt,”, sagde havariinspektør Søren Meyer, Nordic Marine Consult, fredag eftermiddag til fyens.dk.
Bjærgningsmandskabet fra J. A. Rederi arbejde hele fredagen på at få stropperne rigtigt på plads omkring det efterhånden meget skrøbelige skrog, der er fyldt med sand. Fredag over middag blev to parallelkraner, på flydekranen Sanna A taget til hjælp som supplement til fartøjets høje kran. De to kraner kan hver løfte 125 tons.
Billeder taget af Sven Thormod Petersen sidst på dagen fredag, viser vraget på vej op af vandet, ved hjælp af de tre kraner.
Kilde: fyens.dk