Sverige på vej med bøder til svovlsyndere
Den svenske regering er i løbet af et par uger parat til at præsentere et lovforslag, der indfører bøder for overtrædelser af reglerne for svovludledning. Reglerne har været i kraft i tre år, men hidtil har svenskerne intet gjort for at forfølge skibe, der udleder mere svovl end tilladt.
Konkurrencen er blevet skævvredet og der er en alt for høj andel af skibe, der bryder reglerne. Det lønner sig at fuske med billigere og dårligere brændstof. Det er også et stort miljøproblem, sagde Johan Hultberg fra Moderaterne under debatten i Rigsdagen.
Miljøminister Karolina Skog medgav, at det var et stort problem, men forklarede, at der er praktiske problemer med at fange svovlsynderne, fordi de ofte kun befinder sig kort tid i de svenske farvande og desuden ofte har forskellige brændstoftyper ombord, hvilket gør tilsynet besværligt. Det er også forklaringen på, at ingen anmeldelser foreløbig har ført til tiltaler, sagde hun.
“Det duer ikke. Derfor vil regeringen foreslå muligheden for at indføre miljøsank tionsafgifter for overtrædelser af reglerne om svovludledning. REglerne vil indebærer, at der skal betales bøder også selvom der måtte være tale om uagtsomhed,” sagde hun, ifølge Sjöfartstidningen.
Kilde: Sjöfartstidningen