Tankskib brudt i brand i Østersøen
Fredag formiddag udbrød der brand i tankskibet Annika, der er lastet med 640 tons olie. Alle syv besætningsmedlemmer er evakueret af den tyske søredningstjeneste, oplyser den tyske Havarikommando.
Tre skibe er indsat i brandslukningsarbejdet.. Foto: Havarikommando
Det 73 meter lange skib befinder sig ud for kysten mellem Kühlungsborn og Warnemünde.
Tre skibe - slæbebåden Baltic, multifartøjet Arkona og et fartøj fra søredningstjenesten - er indsat i brandslukningsarbejdet, mens flere brandfolk er på vej ud til skibet med helikopter.
Havarikommandoen har overtaget det overordnede ansvar for indsatsen, hedder det i meddelsen fra kommandoen.
Der er foreløbig ingen oplysninger om årsagen til branden. Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa kan røgen fra branden ses fra land.
-emte