Torm fyrer ni danske hovmestre
Den økonomiske nedtur i Torm koster nu ni danske hovmestre jobbet. Rederiet sigtede oprindeligt efter at fyre 11 danske hovmestre, men det lykkes Dansk Metals Maritime Afdeling at forhandle antallet ned.
”Det er med dyb beklagelse, vi nu må se ni danske hovmestre miste jobbet”, siger formand for Dansk Metals Maritime Afdeling og CO-Søfart, Ole Philipsen.
”Når det er sagt, må vi også erkende, at hovmestrene er gået fri i tidligere fyringsrunder i Torm. Og i den krise, som rederiet befinder sig i, har vi forståelse for, at det er nødvendigt at skære - ikke blot til benet men helt ind, hvor det gør rigtig ondt”, siger Ole Philipsen.
Torm stod i 2008 parat til at ansætte hovmestre, der blev opsagt i en større fyringsrunde i A.P. Møller - Mærsk. I dag er situationen desværre en anden for Torm, hvilket vi må forholde os realistiske til, uanset hvor beklageligt det end kan være”.
I forhandlingerne om opsigelserne har det fra Dansk Metals Maritime Afdeling været væsentligt, at der blev taget hensyn til den enkeltes muligheder for anden beskæftigelse eller evt. omskoling.
”Vores håb er, at Torm kommer gennem krisen og genvinder sin styrke. Og at Torm til den tid igen bliver arbejdsplads for flere danske søfarende, herunder naturligvis også danske hovmestre”, siger Phillipsen.
De berørte hovmestre blev torsdag kontaktet fik torsdag meddelelsen fra Torm. Herefter er de to ikke-opsagte de eneste danske hovmestre, der er tilbage i rederiet.
Kilde: CO Søfart