Torm overskud på 648 millioner dollar
Tankrederiet Torm kom ud af 2023 med et nettooverskud på 648 millioner dollar, mod et overskud på 563 millioner året før. Omsætningen steg fra 1,4 milliarder dollar i 2022 til 1,5 milliarder dollar i 2023.
"2023 sluttede stærkt efter et år med gunstige markedsforhold. Torms indtjening satte nye rekorder for virksomheden og oversteg 2022". siger Jacob Meldgaard. CEO i Torm.
"Gennem strategisk flådeudvidelse og modernisering har vi ikke kun kapitaliseret på markedsforholdene og leveret betydelige værdi for vores aktionærer, vi sikrede også, at Torm er godt positioneret i de kommende år”, siger Jacob Meldgaard.
I 2024 forventer rederiet et driftsresultat (EBITDA) på mellem 700 og 1,060 millioner dollar, sammenligney med et driftsresultat (EBITDA) på 848 millioner dollar i 2023.
Rederiet har sikret 25 procent af skibsdagene i 2024, mens 75 procent fortsat er åbne.
Driftsresultatet (EBITDA) lå i 4. kvartal på 234 millioner dollar, mod 267 millioner dollar i samme kvartal året før. Efter skat var resultatet 185 millioner dollar, mod 222 millioner dollar året før.