Totalt blackout stopper hybridfærge
Verdens største plug-in hybridfærge, Color Hybrid, blev kort efter afgangen kl. 17 torsdag eftermiddag fra Sandefjord ramt af et totalt black-out. Da strømmen igen kom tilbage, blev det annonceret over højttalerne, at skibet havde kastet anker, da der ikke var fuld kontrol over alle systemer.
Lidt før kl. 19 blev det meddelt, at skibet ikke ville sejle til Strømstad, men i stedet returnere til
Sandefjord for at få løst nogle tekniske problemer.
Color Hybrid blev indsat på ruten for godt to måneder siden og er med en kapacitet på 500 biler og 2.000 passagerer verdens største plug-in hybrid færge.
Skibet er udstyret med en 65 tons tung batteripakke på fem MW, der kan oplades på blot en time, og gør skibet i stand til at sejle i en time med en fart på 12 knob.
Kilde: Vesseltracker.com