Tre søfolk omkommet på tankskib
Tre søfolk om bord på det tyrkisk ejede tankskib Global Lake er omkommet, efter et besætningsmedlem besvimede under en tankrensning og to andre forsøgte at redde ham. Et fjerde besætningsmedlem der deltog i redningsforsøget, blev alvorligt kvæstet.
Tankskibet befandt sig nord for Algeriet og afventede ordre, da et menigt besætningsmedlem gik i gang med at rense en af skibets tanke. Under opholdet i tanken besvimede besætningsmedlemmet, hvorefter skibets kaptajn og to besætningsmedlemmer forsøgte at redde den besvimede op af tanken.
Under redningsforsøget døde kaptajnen og et besætningsmedlem, det besætningsmedlem de forsøgte at redde, overlevede heller ikke.
Et fjerde besætningsmedlem blev alvorligt kvæstet og evakueret i helikopter.
Efter ulykken sejlede Global Lake til Cartagena i Spanien, hvortil det ankom torsdag. Undersøgelsen af ulykken gennemføres nu i Spanien med assistance fra flagstaten Liberia.
De omkomne er skibets tyrkiske kaptajn, samt to søfolk fra hhv. Tyrkiet og Georgien.
Det evakuerede besætningsmedlem meldes udenfor livsfare.
Redaktionen