Trump vil etablere kontor, der skal fremme skibsbygning i USA
Et særligt kontor i Det Hvide Hus skal give særlige skatteincitamenter for at fremme skibsbygning i USA.
Foto: X
Trump annoncerede initiativet i sin store tale til den Kongressen natten til onsdag. Trump-administrationen er angiveligt i gang med at forberede et præsidentielt dekret, der har til formål at revitalisere den hensygnende amerikanske maritime sektor, der i øjeblikket blot bygger en lille håndfuld skibe årligt.
Til sammenligning har Kina´s oprusning på området betydet, at landet i dag bygger 1.700 og er verdensførende på området.
Udmeldingen kommer i kølvandet på et forslag fra USA´s handelsrepræsentation (USTR) om at pålægge kinesisk byggede skibe gebyrer på op til 1,5 mio. dollar for hvert eneste anløb til en amerikansk havn.
Den danske chef for MSC - verdens største containerrederi - Søren Toft - siger i en kommentar til forslaget, at det - hvis det bliver gennemført i sin nuværende form - vil betyde færre havneanløb i USA. Og det vil gå ud over de mindre havne, der bliver skåret væk.
Og regningen for de milliardstore gebyrer vil blive sendt videre til de amerikanske forbrugere.
-emte