Tyrkiet optrapper gaskonflikt ved Cypern
Den tyrkiske regering har besluttet at sende det seismiske undersøgelsesfartøj Oruc Reis til farvandet ud for Cypern, hvor tre tyrkiske skibe - to boreskibe og et seismisk undersøgelsesfartøj - allerede befinder sig. Beslutningen optrapper den i forvejen spændte situation i farvandet ud for Cypern
EU har netop besluttet at indføre sanktioner overfor Tyrkiet, fordi det uden tilladelse har indledt en efterforskning efter gas i Cyperns økonomiske zone. Cypern er medlem af EU.
Tyrkerne fastholder på deres side, at de har fået tilladelse til efterforskningen af regeringen på Nord-Cypern, en regering som kun tyrkerne anerkender.
Cypern er reelt opdelt i en græsk og en tyrkisk del, hvor Nord-Cypern er hjemsted for den tyrkiske del af befolkningen.
Der vurderes at være meget store forekomster af naturgas i Cyperns økonomiske zone.
Redaktionen