Tysk værft: Det er ikke vores skyld
Det tyske værft Briese, der solgte den nu sunkne Egholm-færge Julius til Aalborg Kommune, afviser at der var noget i vejen med færgen, da den forlod det tyske værft i midten af juni.
"Julius blev solgt og trukket til Danmark i midten af juni af et bugserfirma og den var i en rigtig god stand. Hvad der er sket siden, kan vi ikke sige, fordi den nye ejer - Aalborg Kommune - derefter tog sig af det hele, siger en repræsentant for værftet2, Jens Henning, ril TV2/nord.
Det var Svendborg Bugser der slæbte færgen videre mod Hirtshals, hvor den skulle renoveres. Da man opdagede at der var problemer, forsøgte man at slæbe skibet ind i Århus havn, men så langt nåede man ikke før skibet gik ned.
Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed er nu i gang med at undersøge ulykken, og aalborg Kommune har besluttet at den sunkne færge skal bjærges så hurtigt som muligt.
Kilde: TV2 Nord