WSJ: Yi Peng 3 trak anker efter sig
Den anerkendte amerikanske avis Wall Street Journal skriver nu, at den svenske undersøgelse af skaderne på to undersøiske kabler i Østersøen konkluderer, at det kinesiske fragtskib Yi Peng 3 trak et anker hen over kablerne.
Ifølge WSJ trak det kinesiske skib et anker efter sig, men det er ikke bevist at det skete med vilje.
Efterforskerne mener dog at det er meget usandsynligt, at kaptajnen ikke har været klar over at skibet trak et anker efter sig, da det har reduceret skibets fart.
Hvis der var tale om en bevidst handling, altså sabotage, er næste spørgsmål, hvem der overtalte eller beordrede skibet til at udføre sabotagen.
Den sidste havn Yi Peng 3 anløb inden hændelsen var den russiske havn Ust-Luga, som det kinesiske skib forlod den 15. november - to dage før hændelsen.
Ifølge WSJ har skibets ejer, Ningbo Yipeng Shipping, valgt at samarbejde med de skandinaviske myndigheder, og har valgt at ankre fragtskibet op i internationalt farvand, klos op ad dansk søterritorium.
-mauh