DFDS skib strandet med afgørende våbenlast
Det dansk flagede ro-ro fragtskibet Finlandia Seaways ligger mandag morgen fortsat ved kaj i den lille norske havneby Husoya, hvortil det blev slæbt efter at det torsdag aften gik på grund i Karmsundet ved Haugesund.
Der er oprettet en militær sikkerhedszone omkring skibet, der er lastet med afgørende militært udstyr der er på vej til Polen. Udstyret består af norsk missilforsvar på vej til flyvepladsen Rzeszow-Jasionka, som ligger tæt på grænsen til Ukraine.
I sidste uge kom det frem, at Norge sender F-35 kampfly og soldater til Polen. Missilerne om bord på Finlandia Seaways skal beskytte de norsk fly og soldater mod angreb fra luften. Derfor er udstyret afgørende for indsatsen, der nu forsinkes.
Finlandia Seaway var blevet lastet med det militære udstyr i Kristiansund og satte den 4. december kurs mod Polen. Ifølge norske medier skete grundstødningen, da skibet sænkede farten da de to lodser skulle forlade skibet.
Ved grundstødningen fik skibet skader på ror og propeller. Ingen af de 23 besætningsmedlemmer blev skadet ved grundstødningen.
Slæbebåde var efterfølgende i stand til at trække skibet fri og bringe det i havn i Husoya.
-mauh