Sverige trækker vagtskib tilbage
Efter at have holdt vagt ved det kinesiske fragtskib Yi Peng 3 - der fortsat ligger for anker i Kattegat - i snart tre uger, trækker Sverige nu sit kystvagtskib tilbage. Fremover vil svenskerne overvåge Yi Peng 3 elektronisk og med hjælp fra Danmark og Tyskland.
"Vi vurderer, at som forholdet er nu, og har været det gennem længere tid, så har vi bedre opgaver at anvende vores kystvagtskib til”, siger Mattias Lindholm, talsmand for Kystbevakningen.
Yi Peng 3 er mistænkt for at spille en rolle i forbindelse med mulig sabotage mod to undersøiske kabler i Østersøen i sidste måned.
Også ved passage af kabler mellem Danmark og Sverige har det kinesiske fragtskib udvist en mistænkelig adfærd.
De kinesiske myndigheder har meddelt, at de gerne bidrager til en opklaring af, hvad der evt. er foregået om bord på det kinesiske skib.
De danske og tyske myndigheder opretholder fortsat et beredskab tæt på Yi Peng 3
-mauh