Tyskland køber dansk software til sin flåde
Det tyske forsvar er i gang med en digital oprustning og det betyder bl.a. en udbygning af det danskproducerede forsvarssoftware SitaWare fra virksomheden Systematic.
Foto: Nato
Som mere end 50 andre lande verden over benytter Tyskland allerede kommando-kontrol- systemet SitaWare fra danske Systematic.
Men i forbindelse med et omfattende IT-projekt vil det tyske forsvar, Bundeswehr, nu udvide SitaWare-systemet med modulerne SitaWare Maritime og SitaWare Fusion.
“SitaWare anvendes på tværs af værn og ikke mindst nationer, hvilket muliggør et stærkere internationalt samarbejde. Når Tyskland vælger at investere i en maritim opgradering, vil andre lande således kigge mod dem. Vi forventer, at tyskernes erfaringer med de nye funktionaliteter vil åbne andre landes øjne for mulighederne ved Fusion og Maritime,” siger Stig Meyer, Systematics maritime Product Manager i en pressemeddelelse.
SitaWare-suiten fungerer ifølge Systematic som et avanceret digitalt kort, der gør det muligt at opbygge et situationsbillede over områder og farvande, og tillader samtidig, at enheder kommunikerer og deler data med hinanden.
De to udvidelser - Maritime og Fusion - automatiser desuden en række manuelle opgaver, ligesom planlægning forbedres, så operationen hele tiden kan tilpasses, som situationen udfolder sig, skriver selskabet.
I Danmark indgik Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelses i februar i år en 20-årig strategisk rammeaftale med Systematic om operative it-systemer til hele forsvaret. Den nye var aftale var en udbyggelse af et i forvejen tæt samarbejde. Således har det danke Forsvar benyttet softwaresystemet SitaWare siden 2008.
-emte