USA gennemfører flådeøvelser i Vestafrika
Vestlige flådestyrker optrapper nu deres tilstedeværelse i Guineabugten, der længe har været et farligt sted for handelsskibe af bevæge sig i på grund af risikoen for pirateri. Senest har USA sendt et støtteskib til farvandet, og gennemfører lige nu flådeøvelser med lokale partnere.
USS Hershel “Woody” Williams, en såkaldt Expeditionary Sea Base, er ankommet til Nigeria, der de seneste måneder har optrappet sin indsats mod pirateri markant. Lige nu gennemfører amerikanerne øvelser med nigerianske flådestyrker i Guineabugten.
Styrker fra andre lokale partnere deltager også i øvelserne.
Fra november og fem måneder frem er den danske fregat Esbern Snare udsendt til Guineabugten, hvor Danmark ventes at samarbejde med de samme lokale partnere.
Danmark forsøger at stable en international koalition på benene, der løbende vil skabe sikkerhed for den internationale skibstrafik i Guineabugten.
Redaktionen