150 nye ro/ro skibe til DFDS
”Når vi bygger skibe, så bygger vi dem i store serier. Ikke noget pjat med en eller to skibe”, siger Director Richard Berg-Larsen, Fleet Department DFDS. Og det er ikke en overdrivelse. DFDS har faktisk bestilt en serie på 150 skibe
De 150 skibe er med en længde på 30-40 cm dog knap så store, som de to rederiet tidligere har kontraheret i Stralsund.
Det er de første 50 modeller af de to Stralsund-nybygninger, som spanske Marta Martin fra Modelos Navales Riera S.L.U. har sendt DFDS, oven i købet allerede malet i DFDS‟ farver og med modeller af containere og trailere om bord.
I første omgang bærer de navnene Projekt Germania og Projekt Dania, indtil de er navngivet og har fået deres rette ARK-navne.
”De 100 resterende modeller skal nok også nå at blive klar til navngivningen om føje måneder,” siger Richard Berg-Larsen.
Kilde: DFDS Update