danskerederier.gif

Rederiet Uno Fredericia begæret konkurs

Rederiet Uno Fredericia begæret konkurs
Foto: Freelance fotografen Mads Kejser / Kejser Foto

Tirsdag 6. september 2011 kl: 13:28


De lave fragtrater har kostet endnu et offer, denne gang det mere end 100 år gamle familierederi Uno Fredericia. Rederiet er under konkursbegæring og rederiets danskflagede coaster Uno ligger uvirksom hen i Kolding havn.

Et udækket lønkrav er årsag til, at Uno ikke har kunnet forlade Kolding, hvortil det ankom den 23. maj med en ladning soja fra Rusland.

Ombord på coasteren, der er på 2.100 DWT, befinder sig fortsat fire udenlandske besætningsmedlemmer - to polakker og to litauere. Også de har løn til gode, og det Internationale Transportarbejder Forbund er nu gået ind i sagen, for at sikre søfolkenes tilgodehavende.

Kilder i branchen siger til maritimedanmark.dk, at sagen er et ulykkeligt eksempel på hvor svært det er for et ellers veldrevet skib, at få det til at løbe rundt med de meget lave rater der er i øjeblikket.

Hvis ikke det lykkes at afværge konkursen, betyder det afslutningen på et rederi der har været drevet af familien Schmidt gennem fem generationer. Sidste familiemedlem på broen var Peter Schmidt, der traf sig tilbage fra aktiv tjeneste på søen som 62-årig for tre år siden på grund af sygdom.

Rederiets seneste fem skibe har haft navnet Uno og hjemhavn i Fredericia.

Coasteren Uno er bygget hos J.H. van Eijk & Zonen i Holland i 1986.
Uno er 79 meter langt og 11 meter bred og kan laste knap 2.000 tons.

Redaktionen



Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Kraftig brand om bord på ZIM containerskib
- Opgiver at ombygge tankskibe til containere
- Partnerskab skal bygge danske krigsskibe
- Torm overskud på 117 mio. dollar i 1H
- Norden overskud på 296 millioner dollar i 1H
- Investerer 40 mia. kr. i den danske flåde
- Sundbusserne har hentet passagerne tilbage
- Hundested-Rørvig skal have ny direktør
- Maersk køber massivt ind hos Viking
- Suezkanalen sætter nye trafikrekorder
- Første skib med korn er "forsvundet"
- DFDS løfter driftsindtjeningen markant i Q2


Dagens mest læste

- Video: Flodpram sejler direkte ind i bro
- Kraftig brand om bord på ZIM containerskib
- Opgiver at ombygge tankskibe til containere
- Udbyhøj Kabelfærge – nu på el
- Maersk sejler uden om Port of Felixstowe


Ugens mest læste

- Hangarskib på ulovligt slæb til Europa
- Nybygget luksusyacht opslugt af flammer
- Maersk køber massivt ind hos Viking
- Stena Freighter: Fra stjernefremtid til skrot
- 5x40 års jubilæum i Maersk Supply Service
- Molslinjen vil bygge to nye elfærger
- Storebæltsfærge vælter kommune-budget
- Travlhed – også på den tyske side af Femern
- Investerer 40 mia. kr. i den danske flåde
- Video: Flodpram sejler direkte ind i bro
Klik venligst
Klik venligst