Klik venligst
danmarks-rederiforening.gif

Danmark og Indien indgår maritim aftale

Danmark og Indien indgår maritim aftale

Torsdag 12. januar 2017 kl: 09:41


Danske Maritime og den indiske maritime brancheforening Gujarat Maritime Board underskrev torsdag den første maritime samarbejdsaftale i nyere tid mellem Danmark og Indien. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt var til stede ved underskrivelsen.

”Den maritime industri er et vigtigt erhverv for Danmark med mange arbejdspladser og stort vækstpotentiale. Derfor er jeg glad for, at vi under vores besøg møder stor interesse om det maritime område fra både officielt og kommercielt hold. Jeg er også glad for, at industrien tager tråden op og får en samarbejdsaftale i stand”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Aftalen - der blev underskrevet i forbindelse med den store erhvervskonference Vibrant Gujarat 2017 i Ahmedabad, hvor Danmark for første gang er inviteret som partnerland - skal danne ramme for at opbygge samarbejde mellem den danske maritime industri og den indiske maritime industri i Gujarat inden for især grøn skibsbygning og bygning af skibe til søværn.

”Indien efterspørger særligt vores kompetencer inden for grøn teknologi til den kommercielle skibsfart samt design af moderne krigsskibe. Vi ser Indien som et vækstmarked. Men selv om vi nu er i dialog, kan der udmærket være lange udsigter til de første konkrete ordrer. Ting tager tid”, siger Jenny N. Braat, Danske Maritime.

Aftalen er en såkaldt Memorandum of Understanding (MoU). Den skal også danne ramme for samarbejde inden for teknologi innovation og udvikling af udstyr, der kan styrke den maritime sikkerhed. Samarbejdet tænkes at ske i form af fælles projekter samt dialoger om politik og drøftelser af mere teknisk maritim karakter.

Flere danske maritime virksomheder driver forretning i Indien, herunder Hempel, Alfa Laval, DESMI, VIKING Life-Saving Equipment og Odense Maritime Technology (OMT). Blandt deltagerne i den danske erhvervsdelegation i denne uge er Wärtsilä Lyngø Marine og OMT.

Senere torsdag 1ventes OMT at underskrive to samarbejdsaftaler med indiske partnere. Det sker i forlængelse af den generelle aftale mellem Danske Maritime og den indiske brancheforening.

”Vi har i forvejen aktiviteter i Indien, men ønsker bedre markedsadgang. Derfor er vi glade for ministerens engagement og Danske Maritimes forarbejde med at skabe rammer og aftalen, som vi kan arbejde videre med,” siger Erik Hansen, Vice President Project Execution, OMT.

Også fra Wärtsilä Lyngø Marine er der tilfredshed med indsatsen.

”Det er meget positivt med ministerens aktive opbakning til den maritime industri, og at Danske Maritime får indgået denne samarbejdsaftale. Det vil uden tvivl gavne vores og den øvrige danske maritime industris indsats på det indiske marked,” siger adm. direktør Kjeld Dittmann, der også er formand for den europæiske maritime brancheforening SEA Europe.

Den indiske regering har tidligere lanceret The Maritime Agenda 2010-2020, som er er en ambitiøs og samlet vision for hele den maritime sektor i Indien. Med planen planlægges anvendt 80 milliarder US-dollars til blandt andet at udbygge havne og udvikle shipping- og skibsbygningsindustrien.

Danske Maritime og Gujarat Maritime Board fungerer som koordinatorer for aktiviteterne under samarbejdsaftalen. Aftalen løber et år med mulighed for forlængelse.

Kilde: Danske Maritime



Foto: Danske Maritime

Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- DSME sælger ikke-kerneaktiver
- Fincantieri vil købe majoritet i STX France
- Kawasaki vil fyre 20 procent af de ansatte
- Dødstallet stiger på Chittagong-værfter
- Ny ethan-drevet motor testet med succes
- LM Wind bygger ny vingefabrik i Kina.
- DSME taber patentsag mod rivaler
- 6 dræbte ved eksplosioner på skibsværfter
- MHI Vestas udvider produktion i Esbjerg
- Cosco sælger tre værfter til moderselskab
- Historisk ransagning efter dødsulykke
- Bladt klargør Beatrice fundamenter


Dagens mest læste

- Brand på tanker i Østersøen
- Jubilæumssejlads til Nordpolen
- Nye kontrakter til fire Solstad-skibe


Ugens mest læste

- Se atomubåd bryde gennem isen
- Containerskibs kaptajn begår selvmord
- Farvel til mega-containerskibe i fremtiden?
- DONG-forretninger sælges for 8,7 mia. kr
- Dødsulykke rammer Norden tørlastskib
- Express 3 er ankommet til Aarhus
- Tre mega-anløb i Rotterdam på få uger
- Brand på tanker i Østersøen
- DFDS nybygning søsættes den 9. juni
- Bøjden-Fynshav fejrer 50-års jubilæum
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst