Godt år for Danmarks Skibskredit
Danmarks Skibskredit fik i 2017 et resultat efter skat på 334 millioner kroner, hvilket er en fremgang i forhold til 2016 resultat på 188 millioner kroner. Fremgangen i forhold til 2016 kan tilskrives et væsentligt lavere niveau og nedskrivninger på udlån.
Danmarks Skibskredit havde pr. 31. december 2017 et udlån på 34,5 milliarder kroner, en balance på 58,2 milliarder og en egenkapital på 9,3 milliarder kroner, inklusive foreslået udbytte for regnskabsåret.
Selskabet havde 1. prioritets pant i 562 skibe ultimo 2017. Kapitalprocenten er opgjort til 19,7 pr. 31. december 2017 efter foreslået udbytte. Kernekapitalprocenten udgjorde ligeledes 19,7. Efter indregning af det kombinerede kapitalbufferkrav er solvensoverdækningen på 8,9 procentpoint.
I 2017 blev der opkøbt egne obligationer for 14,9 milliarder kroner. De samlede nyudstedelser af obligationer udgjorde i 2017 nominelt 19,2 milliarder med en gennemsnitlig løbetid på 6,7 år. Den gennemsnitlige løbetid for obligationerne blev forøget med 2,3 år i forhold til 2016.
Likviditetssituationen er dermed uændret robust for regnskabsåret 2017. Der forventes at blive udbetalt et udbytte på 237 millioner kroner til aktionærerne, hvoraf Den Danske Maritime Fond vil modtage 50 millioner kroner.
Kilde: Danmarks Skibskredit