Kæntret fragtskib driver i Kanalen
Et 82 meter langt maltesisk-flaget fragtskib er kæntret og driver nu med bunden i vejret i Den Engelske Kanal. Skibet kolliderede med et belgisk fiskefartøj. Alle syv besætningsmedlemmer er evakueret. Skibet har 48 tons olie ombord.
De maritime myndigheder i Frankrig oplyser, at de blev alarmeret kl. 15.40 tirsdag om kollissionen, der skete 50 sømil nordøst for Cherbourg i Frankrig.
De syv besætningsmedlemmer ombord på fragtskibet Britannica HAV gik i redningsflåderne, hvorfra de efterfølgende blev evakueret til fisketrawleren, der ramte skibet, og senere bragt i land med helikopter.
Ifølge de franske myndigheder fik Britannica skader midtskibs om bagbord.
Skibet havde knap 2000 tons stål og 48 tons dieselolie ombord og nu driver mod vest med 3 knob overvåget af skibe fra kystvagten.
Et tankskib er på vej fra Brest for at pumpe olien af skibet.
Kilde: Franceinfo