Wärtsilä tester ammoniak som alternativ
Den finske teknologivirksomhed Wärtsilä er gået i gang med at teste ammoniak som brændstof i motorer som et brændstof, der kan være vejen til at reducere skibsfartens udledning af CO2. Og de første tests har givet lovende resultater, siger virksomheden.
De første test, der bl.a. er gennemført på dual-fuel motorer i laboratorier, vil blive fulgt op af felttest i samarbejde med skibsredere fra 2022.
“De første test har givet lovende resultater og vi vil fortsætte med at optimere på forbrændingsparameterne, siger Kaj Portin, der er direktør for Fuel & Operational Flexibility i Wärtsilä Marine.
“Det er et vigtigt skridt i at sikre, at vi kan levere de motorer og brændstofsystemer, som rederierne har brug for, uanset hvilke brændstoffer de vælger i fremtiden,” siger han.
Ammoniak er et af de tre mulige brændstoffer, som Maersk tester i deres arbejde med at udvikle nul-udledende skibe. Målet er, at det første kan være klar i 2030.
Kilde: World Maritime News