Klik venligst
danskerederier.gif

28 russiske søfolk anholdt

28 russiske søfolk anholdt

Onsdag 10. marts 2021 kl: 12:57


Politiet slog tirsdag morgen til i en aktion på Rødby Havn, hvor 28 russere blev anholdt for ulovligt arbejde. Ifølge 3F-formand drejer det sig om søfolk, der mistænkes for at arbejde illegalt på Femern Bælt-forbindelsen, hvor de hjælper med at bygge en ny havn, oplyser politiet til Fagbladet 3F.

“Vi sejlede ud til de to skibe, der arbejder ud for havnen og bad dem om at følge med os ind. Og de fik også at vide hvorfor: Vi mistænker dem for ulovligt arbejde,” siger fungerende politiinspektør hos Sydsjællands og Lolland Falsters Politi, Peter Compten, til Fagbladet 3F.

“Derefter har vi sådan set kørt slag i slag resten af dagen. De her 28 russere er blevet taget med på politistationen, hvor de er i gang med at blive afhørt, og så bliver de sigtet for ulovligt arbejde og nogle også sigtet for ulovligt ophold i Danmark,” siger han.

Aktionen skete på baggrund af en anmeldelse om, at der var russiske søfolk ansat uden arbejdstilladelse.

Ifølge politiet er det nu op til Udlændingestyrelsen at afgøre, hvad der skal ske med russerne. Samtidig skal politiet afklare, hvad der skal ske med arbejdsgiveren, der har hyret dem til at arbejde illegalt.

Ifølge 3F er de anholdte ansat på to russisk indregistrerede slæbebåde, der har arbejdet for Femern-forbindelsen ud for Rødby Havn siden december.

Det statsejede Femern A/S, der er bygherre på det 53 mia. kroner dyre projekt, vil bede hovedentreprenøren, det hollandske konsortium Fehmarn Belt Contractors (FBC) om en redegørelse.

Kilde: Fagbladet 3F


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Christina Ørskov bliver ny næstformand
- Dansk projekt kan føre til CO2 reduktion
- Westing vil sælge skibsmaling i Danmark
- Desmi opnår pænt resultat i svært år
- Sydkoreanske værfter vil være CO2-neutrale
- Første LNG konvertering af ultra-large
- Trods forbud:Asbest i 50 pct. af nybygninger
- Søby Værft succes: Vil ansætte ti mere
- ShippingLab etablerer grøn brændstofplatform
- Floridas guvernør parat til sagsanlæg
- Hirtshals Yard går konkurs men videreføres
- Fem nye maritime stjerneskud er fundet


Dagens mest læste

- Voldsom eksplosion på ro-ro passagerfærge
- Han springer for livet
- Oliespild set på havet hvor ubåd dykkede
- ITF: Tilbageholdt besætning er foreløbig OK
- Miljøstyrelsen går ind i Maersk-sag


Ugens mest læste

- Maersk Eureka ankommet til Long Beach
- Ever Given overvejer at flytte containere
- Samsø-færger kollideret i Sælvig havn
- Kræver millioner for redningsoperation
- Nye kampfly styrker det danske søværn
- Lilleøre på værft i Frederikshavn
- Rusland lukker for Kerchstrædet
- Menneskelig fejl årsag til påsejling
- Giganten Berge Stahl solgt til skrot
- Skal danske frømænd nu være flyvende?
Klik venligst
Klik venligst